træterrasse

Er det tid til at få frisket haven lidt op?

Nyheder

Det er skønt at have en flot have, hvor man kan nyde det danske sommervejr, når det ellers arter sig. Med den nuværende Corona-situation er der endnu mere mulighed for at tilbringe tid i haven, da vi helst skal holde os hjemme. Derfor er det det helt rigtige tidspunkt til at give haven dén ansigtsløftning, som den så længe har trængt til. Der er i hvert fald ikke meget, der tyder på, at verden er tilbage til normal tilstand allerede til sommer. Her giver vi dig nogle forslag til, hvordan du kan give haven en tiltrængt opdatering. 

Byg en flot træterrasse 

Når den danske sommer arter sig, er der næsten ikke noget bedre end at nye vejret fra en træterrasse i haven. Træterrasser er rigtig pæne at se på, og det kan virkelig give din have et gevaldigt løft med sådan en. Hvis du har hænderne skruet godt på og ikke er bange for at tage fat, er det ovenikøbet ret nemt selv at bygge en terrasse af træ. En træterrasse kræver lidt vedligehold, men det er faktisk muligt at snyde lidt her. Der findes nemlig et nyt materiale på markedet, der hedder komposit, som er en blanding af træ og plastik. Med komposit får du det samme flotte udtryk som med ægte træ, men det kræver meget mindre vedligehold. Plastikken gør det nemlig meget mere modstandsdygtigt og forhindrer at brædderne rådner op. 

Udskift den gamle græsplæne 

Græsplænen har som regel en helt central plads i de fleste villahaver. Plænen skal helst være flot og grøn, men mange haveejere kæmper dog lidt med dette. Det er slet ikke unormalt at døje med store mængder mos i havens græsplæne, og det ser bare ikke særligt pænt ud. Det er desuden virkelig svært at slippe af med igen, og det kan være en rigtig hovedpine. Ofte er den eneste løsning at starte helt forfra med en splinterny græsplæne.  

Hvis du har besluttet dig for at fjerne den gamle, mosbefængte græsplæne til fordel for en ny, bør du overveje at vælge rullegræs. Rullegræs koster ganske vist lidt mere, end hvis du selv planter græsfrø. Til gengæld har du en ny plæne med det samme, og slutresultatet bliver ofte flottere på denne måde. 

Gør haven vild med vilje 

Lige nu er der faktisk en lille revolution i gang rundt omkring i villahaverne. Flere og flere haveejere går nemlig imod tidligere tiders ideal om en velholdt og trimmet have. I stedet lader de deres haver vokse vildt med vilje, da det er gavnligt for havens biodiversitet. Ikke nok med at det er godt for havens insekter, så er det også en meget befriende måde at tænke have på. At lade haven være vild med vilje handler dog ikke bare om at stoppe med at passe haven. Så ender man bare med et ubrugeligt vildnis. Nej, det er bedre at lade en del af haven vokse vildt og så ellers fortsætte med at klippe hæk og slå græs som ellers.