Try Medics

Erfaring på et hospital i Afrika

Nyheder

Organisationen Try Medics tilbyder en enestående mulighed for at få praktisk erfaring fra et hospital i Uganda eller Zanzibar. Her får du muligheden for at opleve Afrika på helt tæt hold, få bekendtskaber for livet, få masser af praktisk erfaring og selvfølgelig gøre en kæmpe forskel for en hel masse mennesker. Try Medics programmet er sikkert, sjovt og fyldt med spændende udfordringer for dig, der vil bruge dit sabbatår på noget anderledes og givende.  

Du bliver godt forberedt 

Når man skal rejse i længere tid, er der altid en hel del forberedelser, der skal være styr på. Inden du tager afsted med Try Medics, bliver du sat grundigt ind i, hvad du skal gøre for at være rigtigt forberedt. Du får en forberedelsesguide, der forklarer alt lige fra vaccinationer til forsikringer og flybilletter. Derudover er der altid mulighed for at skrive eller ringe til folk fra organisationen, eller hoppe med i facebookgruppen for rejsende, hvor i f.eks. kan arrangere at rejse sammen. Du kommer trygt og godt afsted og skal ikke være bange for at rejse alene.  

Du kommer til at bo godt og sikkert 

På destinationen bor alle deltagere sammen i Try Medics huset. Her er alt hvad du har brug for, for at dagligdagen kan køre rundt, inklusiv selvfølgelig wifi, så du har kontakt til dem derhjemme. Du deler værelser med andre deltagere og nyder også godt af en stor have, gode afslapningssteder og selvfølgelig tv. Du bliver modtaget allerede i lufthavnen og har daglig kontakt med en programmanager, der sørger for at følge dit ophold. Tilknyttet huset finder du også rengøringspersonale, vagter, chauffører og super dygtige kokke, der laver lækre, lokale måltider. Hvis du har nogle særlige, ernæringsmæssige behov, skal du blot gøre Try Medics opmærksomme på dette, så kokkene kan tilpasse menuen efter det.  

Du kommer i spændende praktikforløb 

Hvis du endnu ikke er i gang med en uddannelse, men ønsker at få erfaringer fra hospitalet, kommer du i observationspraktik på et hospital. Her kan du vælge mellem medicin, sygepleje, jordemoder, odontologi eller fysioterapeut. Er du allerede påbegyndt dit studie kan du komme i klinisk praktik som enten medicinstuderende, sygeplejestuderende, jordemoderstuderende, tandlægestuderende eller fysioterapeutstuderende. Uanset hvad, bliver du grundigt introduceret og får en spændende og anderledes hverdag på din tildelte afdeling.  

Du får venner for livet 

At rejse til udlandet med en organisation som Try Medics er en helt unik oplevelse. Du kommer hjem med en masse nye erfaringer og en masse spændende oplevelser i rygsækken. Det handler ikke kun om, hvad du får ud af din praktik, men i høj grad også om, hvad du oplever derudover. For mange er turen med Try Medics deres første møde med Afrika. Du får trygge rammer for at opleve en helt anden kultur og et utrolig smukt og spændende land, hvad enten du vælger Uganda eller Zanzibar. Sammen med de andre deltagere kan du tage på opdagelse, eller blot nyde de stille stunder og du får helt sikkert nye bekendtskaber, som kan vare resten af livet.