Når man bliver gift, sker der mange ændringer i ens liv rent administrativt, og der er flere ting, man skal tage stilling til. En af de ting er en ægtepagt, men hvad er en ægtepagt overhovedet?
Ægtepagten i korte træk
Kort sagt er en ægtepagt en skriftlig aftale mellem to ægtefæller, der fungerer som en bindende aftale om den gældende formueordning i ægteskabet. Hvis man vælger at lade være med at indgå en ægtepagt, så bestemmer dansk lovgivning, at der automatisk er formuefællesskab i ægteskabet. Men hvad betyder formuefællesskab så? Det betyder, at alle aktiver deles ligeligt ved død eller skilsmisse.
Hvad kan en ægtepagt?
Hvis man vælger at lave en ægtepagt, har man en større medbestemmelse i forhold til, hvad der skal ske med ens formue ved død eller skilsmisse. I en ægtepagt har man for eksempel mulighed for at aftale, at der skal være særeje over bestemte aktiver. Det betyder, at ved død eller skilsmisse skal disse aktiver ikke deles.
Forskellige typer af ægtepagter
De mest almindelige typer af ægtepagter er fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
Ved fuldstændigt særeje holdes ægtefællernes aktiver (både ejendele og formuer) fuldstændig adskilt, hvilket betyder, at intet af det deles ved død eller skilsmisse. Ved død beholder man altså sine aktiver, således at de går til ens arvinger. Hvem, der er ens arvinger, afhænger af hvorvidt man har børn eller ej, og det kan altså være forskellig fra ægteskab til ægteskab.
Ved kombinationssæreje er det kun ved skilsmisse, at disse holdes adskilt, men ved død deles de. Denne type er typisk den mest begunstigede for den ægtefælle, der lever længst i tilfælde af død. Det skyldes, at den afdødes formue bliver til formuefællesskab, som dernæst tilfalder den længstlevende ægtefælle. Bagefter blive den længstlevendes formue til fuldstændigt særeje og beholder således hele sin formue.
Derudover findes der også skilsmisse særeje. Her deles aktiverne ligeligt ved død, mens man ved separation eller skilsmisse beholder sin egen formue. Denne er umiddelbart den mindst anvendte.
Tjekliste ved indgåelse af en ægtepagt
Når man indgår en ægtepagt, er der en række ting man skal huske:
1) Ifølge dansk lovgivning skal ægtepagten være skriftlig.
2) Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller for at være gyldig.
3) Den skal tinglyses i personbogen
Hvad betyder det, at den skal tinglyses?
Tinglysning er domstolens kundgørelse af vigtige privatretlige oplysninger, som kort sagt betyder, at domstolen skal godkende ægtepagten. Når dette er gjort, er ægtepagten gyldig.
Hvorfor en ægtepagt?
Ved at indgå en ægtepagt har man større medbestemmelse over, hvad der skal ske med ens ejendele og formue, hvis man skulle gå hen og blive skilt eller den ene ægtefælle dør. Dette har man ikke, hvis man blot går med formuefællesskab, som man bliver tildelt ved lov, når man indgår i et ægteskab. En ægtepagt er nemlig en juridisk bindende aftale mellem to ægtefæller, hvilket betyder, at man helt selv kan bestemme, hvilke aktiver (hvis nogen), der skal deles og hvilke, der går til en selv ved død eller skilsmisse.
